Når du puster, har luften vanskeligt ved at passere gennem svælg og eller næse, hvilket skaber vibrationer, som forårsager snorken.
De fleste snorker af og til, men andre snorker hver nat, hvilket ofte forårsager problemer af social karakter. I nogen tilfælde kan snorken også være forbundet med alvorlig helbredsrisiko. I dag findes flere hjælpemidler, som kan hjælpe dem, der snorker meget og eventuelt andre som bliver udsat for ens snorken til en bedre og roligere nattesøvn.
Mens du sover, slapper de fleste af musklerne i kroppen helt af af, inklusiv langs halsen og ansigtet. Derved kan det blive trangt i de øvre luftveje, specielt i halsen og næsen, og luften får problemer med at passere. Det skaber vibrationer i de bløde dele af svælget og ganen. Det er disse vibrationer, som giver ophav til den karakteristiske lyd, som vi forbinder med snorken.
Snorken er en naturlig del af søvnen. Cirka halvdelen af alle voksne snorker indimellem og omtrent en fjerdedel af den voksne befolkning snorker regelmæssigt, ofte hver nat. Hvorfor nogen snorker mere end andre, kan have mange forskellige årsager.
Det er delvist afhængigt af arvelige faktorer, som hvordan ganen, halsen og næsen er udformet.
Snorken kan også skyldes livsstilsfaktorer som fx overvægt eller midlertidige problemer/gener som forkølelse.
Det faktum, at nattesøvnen ødelægges af en partners snorken, bliver ofte beskrevet som et kvinde problem. Dette understøttes af forskning, da der er næsten dobbelt så mange mænd end kvinder, der snorker regelmæssigt. Dette skyldes hovedsageligt forskellen i, hvordan svælget er udformet.
Alder er en anden faktor, som påvirker snorken, ældre snorker mere på grund af svagere muskler i gane og hals.
Mange livsstilsfaktorer påvirker snorken. Ved forekomst af overvægt, er der større sandsynlighed for at udvikle snorken, da der sidder mere fedt omkring hals og svælg, der gør luftvejene trangere.
Der er også en sammenhæng mellem rygning og snorken, da rygning irriterer slimhinderne, som svulmer op og gør luftvejene mere trange. Luftvejene i næsen kan også blive ekstra indsnævret på grund af allergi og kulde. Mange som normalt ikke snorker, gør det i en periode, hvor næsevejene fortættes.
Hvordan man sover har også betydning. Desto mere afslappet du er, jo mere snorker du. Den såkaldte drømmesøvn, eller REM-søvn, er, når søvnene er på sit dybeste, derfor er du i denne del af søvnen mest udsat for snorken.
Alkohol, visse typer afslappende og smertestillende medicin samt ekstrem træthed, gør også at du sover tungere og derfor snorker mere. Det at sove på ryggen med munden åben, øger også risikoen for snorken.
3D Sovemaske - til hverdag, rejser og powernap.
Livsstilsændringer som kan være med til at reducere snorken er fx vægttab, rygestop og nedsættelse af indtaget af alkohol. Det er imidlertid ikke sikkert, at disse tiltag hjælper, da der findes mange normalvægtige mennesker, der ikke ryger, men som snorker.
Ændring af sovestilling kan reducere snorken. Hvis du normalt sover på ryggen, øges risikoen for snorken betydeligt og med træning, kan du lære at sove på siden eller maven i stedet. Det at have hovedet lidt hævet, når du sover kan også reducere snorken, så for nogle kan det hjælpe med en ekstra pude til at løfte hovedet under søvn.
Der findes også mange forskellige hjælpemidler, som kan reducere snorken. For eksempel bideskinner (snorkeskinner), som ved at holde underkæben i en lidt mere udstående stilling, åbner for luftvejene. Bideskinnen bidrager også til at reducere vibrationer i ganen, noget som skaber den forstyrrende lyd.
Et andet hjælpemiddel er snorkeplaster eller næsestrips som fæstes på næsen. Stripsen bidrager til at åbne de øvre luftveje. På samme måde fungerer en snorkestopper, som istedet placeres i næseborene og spærrer disse op, således at luften lettere kan passere. Snorkestopperen kan rengøres/desinficeres og genbruges, mens snorestrips er engangsartikler.
Hvis du puster ud gennem munden, når du sover, øger det risikoen for snorken. Ved at bruge en snorkestopper holdes munden lukket kæben holdes i en gunstig position. Hvis du ofte er tæt i næsten og derfor puster gennem munden, kan det hjælpe at bruge en næsespray med saltvand inden sengetid. Næsesprayen med saltvand åbner luftveje og kan bruges ved forkølelse og allergi, men bør ikke bruges i længere perioder.
I de fleste tilfælde er snorken ufarligt, men irriterende for omgivelserne. Snorken kan imidlertid være forbundet afbrydelser i åndedrættet, søvnapnø, som også skyldes forøget tæthed i luftvejene og at tungen falder bagover i svælget. Denne type afbrydelser kaldes obstruktiv søvnapnø (forkortet OSA) og øger risikoen for andre sygdomme som for højt blodtryk.
Hvis du snorker ofte og også sover uroligt og er træt og uoplagt om dagen, selv om du har sovet længe, bør du være opmærksom på dette. Det kan være vanskeligt selv at lægge mærke til om ens åndedræt stopper i løbet af natten, men det kan derfor anbefales at få andre til at observere søvnen. Hvis du har for højt blodtryk, diabetes eller tidligere haft angina eller ekstra hjerteslag er det ekstra vigtigt at få det undersøgt, specielt hvis der er mistanke om regelmæssigt stop af åndedrættet under søvn.
Ved mistanke om obstruktiv søvnapnø, bør man kontakte egen læge. Der vil du kunne gennemgå en OSA-udredning, hvor luftgennemstrømningen i næse og svælg registreres i løbet af natten. Disse data analyseres, og eventuelle søvapnøer eller perioder med nedsat åndedræt kan konstateres. Udredningen foregår hjemme ved hjælp af udstyr, som monteres under vejledning af sundhedspersonale.
Hvis OSA bekræftes, eller hvis andre i familien er plaget af store søvnproblemer på grund af snorken og tiltagene ovenfor ikke fungere, så kan hjælpen være en speciel luftmaske, en såkaldt CPAP-maskine. Maskinen tilfører en svag luftstrøm ind i muden, hvilket forbedrer oxygenindtaget om natten. I undtagelsestilfælde, fx his luftvejen er i næsten er ekstremt indsnævret kan det være nødvendigt med en operation.