1-3 dages levering
Fri fragt over 499 kr
Høj tilfredshed i vores kundeanmeldelser
Fragt fra 33 kr
Sygdommen betyder, at brusken i knæet er slidt og blevet ujævn, hvilket giver smerter og stivhed. Gigt udvikler sig langsomt og du kan forebygge det og lindre symptomer med træning og diverse hjælpemidler. Til gengæld kan slidgigt ikke helbredes, og ved større problemer kan indoperation af et nyt knæled nødvendigt.
Kroppens led er de punkter i skelettet, hvor mindst to forskellige knogler mødes, såsom knæ, albuer og skuldre. I alle led er knoglernes ender dækket af brusk. Brusken er anderledes mod skelettet blød og har en glat overflade. Den fungerer som støddæmper og tillader benenderne kan glide mod hinanden uden friktion.
Ved slidgigt, som kan opstå i alle kroppens led, er brusken nedbrudt og blevet ujævn og groft. Benenderne kan ikke længere glide uden friktion, hvilket giver anledning til stivhed og smerte.
Slidgigt udvikler sig langsomt med symptomer, der bliver værre over tid. De første symptomer er normalt smerter ved belastning og at knæet er hævet og stift. Ofte er stivheden værst om morgenen eller efter længere tids stillesiddende og forsvinder eller reduceres ved bevægelse. Nogle gange kan der høres en knækkende lyd fra leddet og det kan også ske, at knæet fryser.
Når slidgigten er fremskreden, kan der opstå smerter selv under hvile og mange patienter får søvnbesvær på grund af knæsmerter. Det bliver også svært at gå ordentligt og hjul- eller kalveknæ kan udvikles. Symptomerne kan gå lidt op og ned og det er almindeligt at der opstår betændelser i slimsække og ledkapsler, som midlertidigt kan forværre smerterne.
Bambus Knæbind med Tourmaline Magneter - 1 par.
Knæartrose opstår på grund af slid og risikoen for at blive ramt stiger derfor med alderen. Blandt personer på 75 år og ældre har omkring halvtreds procent slidgigt i knæene, og blandt ældre kvinder er sygdommen endnu mere almindelig. Hvis du er overvægtig, er belastningen på dine knæ meget større, hvorfor risikoen for at blive ramt af knæartrose er meget større. Mange i denne gruppe får slidgigt allerede i 40'erne.
En anden risikofaktor er tidligere knæskader. Hos dem, der er ramt af menisk eller korsbåndsskader har forskere kunnet se en op til ti gange højere risiko for slidgigt. Hvis du haft et tungt arbejde, der indebar en del sidde på knæ eller hug, eller hvis du har været eliteatlet, er der også en højere risiko for at udvikle sygdommen.
Det er dog vigtigt at huske inaktivitet er farligere end for meget aktivitet. Almindelig træning mindsker risikoen for slidgigt, og overvægt er en meget større risikofaktor end arbejdsrelateret belastning. Slidgigt er også til en vis grad genetisk – har du ældre slægtninge med slidgigt er risikoen større for, at du bliver ramt.
Mange af de baggrundsfaktorer, der øger risikoen for slidgigt, kan forebygges. En af de vigtigste faktorer er at holde vægten. Et andet vigtigt aspekt er træning. Det har vist sig, at svage lårmuskler øger risikoen for slidgigt. Dette kan være en anden delvis forklaring på, hvorfor sygdommen er så meget mere almindelig hos mennesker med en tidligere skadeshistorie. At få en målrettet genoptræning efter en korsbånds- eller meniskskade er derfor essentiel.
Den vigtigste behandling for mild knæartrose er træning og vægttab, hvis du er overvægtig. Det kan sagtens ske, at det ellers bliver en ond cirkel, hvor knæartrose gør dig ubevægelig, hvilket fører til vægtøgning, som igen forværrer slidgigten. Gåture, svømning og cykling er gode eksempler på træning, der er skånsom for knæene. En fysioterapeut kan også hjælpe dig med øvelser, der styrker benmusklerne, hvilket afhjælper problemerne.
Det er også en god idé at bruge knæstøtte eller knæbind. Dels kan disse yde støtte under træning og aktivitet, men mange knæstøtter har også en kompressions effekt, som reducerer hævelse og giver smertelindring. En knæstøtte med magneter stimulerer blodcirkulationen yderligere, som reducerer hævelse og fremskynder helingen af betændelse. For at aflaste knæene er det også vigtigt med gode sko. En stok kan også være nødvendig, hvis du har store problemer.
Smertestillende medicin kan være nødvendig, hvis du har mange smerter, især hvis det gør så ondt, at du ellers ikke kan begynde at træne. Normalt ordineres smertestillende, som kan købes i håndkøb såsom paracetamol, men kortison-indsprøjtninger bruges også ved forekomst af store gener. Hvis du midlertidigt oplever flere smerter, kan det skyldes betændelse og anti-inflammatoriske lægemidler såsom naproxen kan så hjælpe.
Hvis du har haft ondt i knæene i længere tid, bør du søge behandling på dit sundhedscenter eller fysioterapeut. Det er vigtigt at klarlægge, hvad der forårsager smerten, og hvis det er slidgigt starte det palliative arbejde. Sundhedscentret vil tilbyde dig en "gigtskole", hvor du får lært mere om problemet og få tips til, hvad du selv kan gøre for at afhjælpe dine problemer.
Hvis du har lidt af slidgigt i længere tid og har store problemer med smerter og nedsat livskvalitet kan du få indopereret en knæledsprotese af plastik eller metal. De fleste, der får en operation genopretter normal funktion i leddet og bliver smertefri. Helingsprocessen og genoptræningen tager op til et år, og normalt holder knæledsprotesen 15 til 20 år før det skal udskiftes.
