Tilstanden kan være meget smertefuld og skyldes overbelastning af den seneplade, som løber fra hælen og frem til tæerne. Hælspore heler ofte af sig selv, når foden ikke længere belastes, men behandling og brug af forskellige hjælpemidler kan fremskynde helingen.
Plantar fascia er en seneplade, der sidder under foden. Den er fæstnet på hælen og breder sig som en vifte ud mod tæerne. Senepladens funktion er at holde foden spændt og fungere som et stødabsorberende element, når man står og går. Hvis senepladen overbelastes, opstår der irritation ved senefæstet – det, man kalder hælspore. Navnet stammer fra, at der i nogle tilfælde dannes en lille knogleudvækst ved senefæstet, som kan ligne en spore på et røntgenbillede.
Hælspore viser sig typisk som smerter i hælen. Smerten er ofte koncentreret til et punkt midt i og dybt inde i hælen, men kan også mærkes på indersiden af hælen og langs senen i svangen. Nogle oplever også en følelse af træthed i anklen eller stivhed i senepladen. Smerternes styrke varierer fra person til person og kan også svinge fra dag til dag. I nogle tilfælde kan smerterne være så kraftige, at de begrænser daglige aktiviteter.
Smerterne opstår primært ved belastning og mærkes sjældent, når du sidder eller ligger ned. De er som regel værst efter hvile, for eksempel om morgenen. Ved lettere tilfælde aftager smerterne ofte efter lidt bevægelse, mens de hos andre varer ved, så længe foden belastes. Hælspore kan forekomme i begge fødder, men oftest er det kun den ene, der er ramt.
Hælspore skyldes overbelastning. Løbere rammes ofte, især hvis træningsmængden øges hurtigt, eller hvis underlag eller sko ændres. En anden risikogruppe er personer, der står meget i hverdagen – især i kombination med dårlig kropsholdning eller dårligt fodtøj. Overvægt er også en risikofaktor, ligesom visse medfødte fodtyper, for eksempel lav eller høj svang. Personer med nedsat bevægelighed i ankelleddet (fx efter en kraftig forstuvning) har også øget risiko.
Hvis du én gang har haft hælspore, kan problemet vende tilbage. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på symptomerne fremover, så du kan forebygge tilbagefald.
For at forebygge hælspore er det vigtigt at bruge gode sko, især hvis du har et arbejde, hvor du står meget. Der findes også flere typer indlægssåler, som kan være en god løsning. De kan lægges i almindelige sko og hjælper med at reducere belastningen på hælen. Har du lav svang, findes der specielle såler med svangstøtte, som aflaster og støtter foden. Ved stillestående arbejde kan en ergonomisk ståmåtte også være en fordel.
For personer, der træner meget, er det vigtigt både at have de rigtige sko og at øge træningsmængden gradvist samt være opmærksom ved skift af underlag.
Hvis du oplever symptomer på hælspore, er det vigtigt at reducere belastningen på hælen med det samme. Løber eller går du meget, bør du midlertidigt skifte til mindre belastende aktiviteter som fx cykling. Står du meget, bør du forsøge at sidde mere ned. Komfortable sko med en blød og let opbygget (ikke flad) sål er vigtige, og du bør undgå at gå barfodet eller kun i strømper. Løbesko eller hjemmesko anbefales også indendørs.
Ved smerter fra hælspore er indlæg ofte nødvendige. Særligt effektive er såkaldte hælkapper. De aflaster hælen og reducerer smerter ved gang og stående aktivitet. Da de kun placeres bagerst i skoen, passer de i de fleste sko. Hælkapper er typisk lavet af silikone og er nemme at rengøre. Kombinerede såler med hæl- og svangstøtte er et godt alternativ, hvis du også har lav svang.
Der findes mange stræk- og styrkeøvelser, som kan lindre symptomerne. Du kan fx strække senepladen ved at trække tæerne op med hånden. Det er også vigtigt at strække lægge og baglår, da stramhed her kan forværre generne. Ved større problemer bør du søge hjælp hos en fysioterapeut, som kan sammensætte et individuelt øvelsesprogram.
Smertestillende medicin med antiinflammatorisk effekt (fx ibuprofen) kan ofte hjælpe. En anden metode er at rulle hælen over en massagebold, gerne med pigge. Det øger blodcirkulationen og kan lindre smerter. En tredje mulighed er tapening af foden. Det findes i flere varianter, og det kan være en fordel at få hjælp af en fysioterapeut første gang.
Hvis smerterne ikke forsvinder efter et par ugers aflastning, bør du kontakte en fysioterapeut eller læge. Her kan du få vejledning i øvelser og eventuelt henvisning til en ortopæd, som kan lave individuelt tilpassede indlæg.
Ved kraftige smerter kan en læge i nogle tilfælde give en kortisonindsprøjtning. Dette betragtes som en sidste løsning og bør anvendes med forsigtighed. I svære tilfælde kan behandling med chokbølger eller operation overvejes, men det er sjældent nødvendigt.
Hvis dit arbejde indebærer meget stående aktivitet, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med sygemelding for at give foden ro til at hele.