Ofte skyldes dette problem, at forfoden er overbelastet, fx ved at gå og stå meget eller have den forkerte type sko på. I de fleste tilfælde kan den nedsænkede fodbue afhjælpes ved brug af behagelige sko, såler eller et særligt hjælpemiddel til aflastning af forfoden, en pelotte. Nedsunken forfod kaldes også forfods insufficiens.
Den forreste del af forfoden har normalt en tværgående bue, som betyder, at den miderste del af forfoden er lidt højere end siderne. Dette giver foden en svaghed. Hvis fodens bue synker, bliver forfoden flad og buen reduceres. Puden og baseleddene på de miderste tæer (hvor de er fæstet til foden) belastes dermed mere, noget som giver ophav til problemer med smerter i forfoden til følge. Nedsunken forfod kan medføre at en nerve, som løber langs leddene i forfoden kommer i klemme. Denne tilstand kaldes Mortons neurom eller Mortons syndrom og kan være yderst smertefuld. Den øgede belastning på nerven øger risikoen for at få inflammationer og hævelser, som kan føre til yderligere belastning og problemer med forfoden.
Tidlige symptomer på nedsunken forfod er ømhed i fodbuen, følelsesløshed i foden og periodisk tab af følesans i forfoden. Det er også almindeligt med hård hud på fodbuen, hvor nedsænkningen har fundet sted. Ofte opleves træthed i foden og det kan føles som, at knoglerne i foden presses mod gulvet, når man står i længere tid. Hvis problemerne fortsætter og Morton syndromet udvikler sig, bliver smerterne mere intense, fx ved slutningen af træning, der indeholder skridt, gang eller løb. Smerte i forfoden opleves normalt som skærende eller brændende og stråler ud i anklerne. Hvis nerven bliver betændt, kan der også opstå smerter i stillinger uden belastning.
Selv om nedsunken forfod kan være delvis afhængig af, hvordan fodens bue er konstrueret, altså en arvelig faktor som ikke kan påvirkes, er overbelastning den væsentligste årsag til nedsunken forfod. Ofte rammes aktive løbere, eller personer som går og står meget i løbet af dagen. Problemerne forekommer også oftere ved ældre, hos kvinder som har gået meget med høje hæle og andre mindre fodvenlige sko. Nedsunken forfod kan også opstå på grund af skade på musklerne i foden eller efter en operation.
Den bedste måde at forhindre nedsunken forfodsbue er at bruge gode ergonomiske sko, specielt hvis du går og står meget. Flade, tynde og højhælede sko bør helst undgås. Hvis du fortsat vil bruge denne type sko, eller gerne vil bruge dem ved særlige lejligheder, så kan et forfodsindlæg give trykaflastning og støtte til forfoden. Forfodsindlæg er tilgængelige i forskellige designs og passer til de fleste sko. Der er også modeller til højhælede sko, som kan bruges ved festlige anledninger. I tillæg til at skaffe gode sko og indlæg, er træning af muskler i forfoden en god ide for at forebygge skader i forfoden og foden generelt. Gode tips og øvelser kan fås hos en fysioterapeut eller på forskellige online videoer, fx hos iform.dk. Disse øvelser kan nemt udføres hjemme eller i pausen på arbejdet.
Den bedste behandling af nedsunken forfod er at bruge en ergonomisk og behagelig sko. Skoen skal være så bred at foden ikke klemmes sammen og give god støtte omkring forfoden. Et par trykaflastende såler i silikone kan også bruges som beskyttelse og virke stødabsorberende.
En pelotte er et specielt hjælpemiddel udviklet for at behandle problemer i forfoden. En pelotte er et anatomisk fodindlæg, som er placeret fremme i skoen, under fodbuen lige bag tåleddene. Pelotten er buet således, at den er højest midt under foden. På den måde løftes fodbuen til normal position og den svigtende følelse som ellers mangler ved nedsunken forfod genskabes.
Pelotter, også kaldet forfodsstøtte eller forfodsindlæg, er ofte fremstillet af silikone eller læder og er tilgængeligt i mange forskellige former for at passe til forskellige typer livsstil og sko. Manger varianter, for eksempel disse pelotter i gedeskind passer også i træsko og i dag findes også pelotter som passer til klip-klapper og sandaler.
Normalt limes pelotterne til indersålen, og derefter kan de rengøres med en fugtig klud. For personer med nedsunken forfod som går bare tæer eller strømpesokker, findes også indlæg som kan bruges uden sko. Disse fæstnes rundt om tæerne og kan vaskes.
Hvis du har fået tykkere hud/hornhud omkring fodballerne, kan dette behandles med en fodbalsam som er blødgørende og giver næring og fugt. Cremen anvendes dagligt til huden på foden føles blød og behagelig.
Hvis Mortons syndrom har udviklet sig og forårsaget betændelse i nerven, kan det være nødvendigt med en kortisoninjektion eller antiinflammatorisk behandling. Har du et job, hvor du står og går meget kan Mortons syndrom også indebære en sygemeldingsperiode, for at foden kan få tilstrækkelig med hvile. Smerter i forfoden (metatarsalgia), kan også forekomme af andre grunde. For eksempel hvis smerten opstår i ro og i kombination med stivhed, kan foden have udviklet gigt, slitage eller slidgigt. Ved store smerter, som ikke lindres ved hvile, bør du altid søge læge for at få en mere præcis diagnose.